En god nyhed her i markedssæsonen:
Undertegnede omtalte fødevareminister Eva Kjer Hansens tiltag på området regelforenkling da det blev annonceret for tre måneder siden, og nu kommer de første regelændringer:
Af speciel interesse her er selvfølgelig det første punkt:
Som en fætter, der åbenbart er inde i de ting, gjorde mig opmærksom den anden dag, så rundede vi sidste år det punkt, hvor der nu i Danmark er ansat flere til at kontrollere end der er folk der kan leve af at have landbrug som hovederhverv. (Der er masser af penge at tjene på fødevarer, så længe man ikke giver sig i kast med at dyrke dem!)
Der er selvfølgelig en masse gode grunde til at kontrollere fødevaresikkerheden, problemet er snarere med den måde det bliver gjort på. Eftersom regler avler regler (og kontrollanter skal retfærdiggøre deres eksistens), så har omfanget og arten antaget dimensioner der ville være komiske hvis de ikke var tragiske. Specielt egenkontrollen har været en anstødssten, fordi den måde den har været håndhævet på har udviklet sig til et postmodernistisk stykke gadeteater, hvor det der kontrolleres primært er kontrollen. Ikke det som kontrollen (egenkontrollen) skal kontrollere, hvis man må sige det sådan.
Som da Nøragergaard ostevognen der deltager i Farmers Market Nørrebro fik en bøde på 15.000 for ikke at have egenkontrolmappen i bilen på en markedsdag – fordi han lige havde gjort vognen ren. Han havde juridisk været bedre stillet med en beskidt bil med mappe end han var med en ren bil uden mappe. Og det kan vel ikke være meningen? Man må vel fastholde at formålet er at undersøge noget andet end regler (hygiejne og rengøring, f.eks.).
Og så vidt jeg kan læse Fødevareministeriets pressemeddelelse, så lader det til at regelændringen og præciseringen er et skridt i den rigtige retning.
Som restauratør og kok er jeg helt enig i, at egenkontrolsystemet er helt ude i tovene. De tjekker ikke længere, om der er pænt og rent i køkkenet, derimod får vi sure smileys hvis vi ikke har udfyldt 5-6 daglige skemaer med temperaturkontrol, rengøringsskema osv. OG hvis vi ikke har hængt dem op et synligt sted. Den sure smiley kan også opnås, hvis man ikke har hængt smiley-plakaten det rigtige sted. Og den sidste nye jeg hørte den anden dag: Hvis du ikke har svendebrev eller hygiegnecertifikat liggende for alle de mennesker, som er på arbejde i køkkenet.
Jeg ved ikke, hvem man regner med at få fat på ved de her kontroller, men man spilder i hvert fald en hel masse meget hårdtarbejdende menneskers tid i restaurationsbranchen. De fleste steder er det en helt naturlig del af arbejdet med gode råvarer, at man også opbevarer dem ordentligt og gør rent efter sig.
Desuden er det – som både Mette og Morten er inde på – meget vildledende for forbrugerne, der nu i flere år har vænnet sig til, at de skal kigge efter smileyen, når de skal vurdere renligheden på en restaurant, at den sure smiley gives for rod i papirarbejdet, når alt andet er tip-top. Jeg tror, at forbrugerne også er begyndt at være opmærksomme på det, og på den måde er smileyordningen stille og roligt ved at grave sin egen grav.
Hvis du er et svin skal du nok finde smuthuller i smiley-ordningen – så længe du bare husker papirarbejdet er det lige meget, om du skyller dine grøntsager eller køber gamle fisk.
jeg nægtede at hænge smiley’n op, havde intet sted til den synes jeg.(det samme gjorde drengene på formel B). fik en bøde og betalte den (ligesom drengene på formel B). spurgte dyrlægen om hvad man brugte de insamlede data til, om der blev foretaget en statistik eller en evaluering. nej, sagde han, de blev ikke brugt til noget!!!! han havde det svært med mig, idet jeg kun brugte friske fisk og grønt i min lille restaurant. og fik varer hver dag, kun en tre til fire retters menu blev tilberedt hver dag og der var udsolgt hver dag. derfor ingen rester=ingen opbevaring. der fandtes ingen formularer for sådan en som mig. en sæsonforretning uden lager.
hele smiley arrangementet er latterligt…….det batter mere med Bo Bech eller Gordon Ramsey på besøg de rigtige steder! det ville aldrig falde mig ind at tjekke en smiley når jeg spiser ude. det må handle om WHAT YOU SEE IS WHAT YOU GET. Symbolerne taler deres eget sprog og ikke smiley’n. a-m
Jeg gad godt vide, hvem det er der bruger den der smiley-hjemmeside til noget.