Fremtidens mad-indkøb

‘The first agricultural act is committed by the consumer in choosing what to eat.’ Sådan skriver den amerikanske debattør og landmand, Wendell Berry.

Hvis du nu får muligheden for at påvirke, hvordan dit indkøb af madvarer skal foregå i fremtiden, hvad kunne du så tænke dig, skulle være anderledes? Hvordan kunne det gøres bedre?

De fleste af os bruger meget tid på indkøb af mad. Ofte er vores indkøb bestemt af flere forskellige ting: Vores vaner, indkøbssteder i nærheden, og de varer, der er tilgængelige. Nogle gange er vi mere kræsne i vores indkøb, andre gange mindre kræsne. Men hvis vi tænker efter, kunne vi måske godt tænke os visse ting anderledes…

Fortæl, hvad du kunne tænke dig, skulle være anderledes i fremtidens salg af madvarer til forbrugerne og kom med dine bud på, hvordan det kunne gøres bedre. Du kan vinde en middag for to på restaurant NOMA i København inkl. hotel og rejse, eller ét af 10 gavekort á kr. 500 til Meyers Deli eller Webshop.

Københavns Universitet, Copenhagen Business School og Meyers vil åbne en diskussion og få idéer til fremtidens salg og indkøb af madvarer, der bryder med de kendte løsninger. Læs mere om idékonkurrencen og indsend dine idéer på http://www.future-food-shopping.dk

Alt godt fra køleskabet

Siden bevægelsen Stop Spild af Mad startede sidste år har den jævnligt været omtalt i medierne, takket været bevægelsens stifter Selina Juhl. For nylig var hun i Go’ Morgen Danmark, hvor hun blandt andet præsenterede tre gode råd, som skal hjælpe forbrugerne til at undgå madspild.

1. Køb kun den mængde mad, du har brug for

2. Tilbered kun den mængde mad, du/ I kan spise

3. Hvis der alligevel er mad til overs, så gem den i køleskabet og spis den næste dag eller kom resterne i fryseren.

Kunsten at udnytte resterne

For mig består den største kunst i at anvende resterne – både af den tilberedte mad og af råvarerne. Har du fx købet ½ liter creme fraiche, fordi du skulle bruge 3 dl. i en ret, hvad så med resten? Og hvad med den halve bakke champignoner og de to slatne gulerødder, der ligger og glaner? Og så er der nogle kogte ris tilbage fra i går; men slet ikke nok til en familie på fire, er det ikke nemmere bare at smide dem ud? Tjo.

Her hjælper ingen kogebøger og ingen råd om kun at købe det, du skal bruge. Her handler det om to andre ting

1. at (øve sig i at) improvisere over det, der ligger i køleskabet.

2. At have et fast lager af gode basisråvarer, fx krydderier, løg, hvidløg, soja, flåede tomater, kokosmælk, nudler og eventuelt nogle frosne råvarer (fx rejer, ærter og spinat).

“Alt godt fra køleskabet” kalder jeg det, når vi skal have rester. Jeg tømmer køleskabet for bøtter med rester og ser, hvad der er i grøntsagsskuffen, og så laver jeg mad ud fra det.

Her får du opskriften på en Alt-godt-fra-køleskabet-ret. Og husk så, at opskriften er til for at sparke en idé igang – den skal ikke følges slavisk, for så er du lige vidt.

Stegte ris og grøntsager

Du skal bruge en rest kogte ris, 2-3 løg, 2 fed hvidløg, olivenolie, karry eller et andet krydderi, grøntsager, fx gulerødder, porrer, champignoner, broccoli, rodpersille, pastinak, hvidkål eller peberfrugter – og det gør altså ikke noget, de er slatne. Og så måske en håndfuld rejer fra fryseren eller en rest kød skåret i tern.

Løg og hidløg pilles og skæres i tern. De svitses i olivenolie sammen med krydderiet. Herefter tilsætter du de grøntsager, du har, skåret i tern eller strimler – de må gerne bevare lidt bid. Til sidst kommer du risene og evt. rejer eller kød i retten og steger det med, inden du krydrer med salt og peber.

Hvis der kun var en lille rest ris, kan du koge nogle flere og servere til, eller I kan få nudler som tilbehør. Og creme fraichen rører du op med noget finthakket hvidløg, salt og peber og serverer til. Så er der mad, og resterne er brugt.

Er alle gået i vinterhi?

Foto: Søren Wiuff

Mon alle Oprør fra Maven-bloggerne er gået i vinterhi? Der er noget, der kunne tyde på det. Nå, men så vil jeg da lige bidrage med et par inputs her fra det smukke Kalundborg, hvor jeg sidder og skriver speciale med udsigt over fjorden. Det, der startede ud som et fantastisk dejligt konkret projekt om, hvordan en lille landmand fra Lammefjorden kan bruge webben til at fortælle de MANGE gode historier om hans lille virksomhed + gøre livet lidt nemmere for sig selv og kunderne, er her i specialets slutspurt ved at drukne i en masse akademisk analyseren. Men det kommer man vist ikke uden om. Se, hvordan det står til på Aspargesbloggen, som nu er blevet til en hjemmeside, og på Bloggen om livet på Brogård, som er Søren Wiuffs nye blog. Jeg modtager meget gerne inputs – eller endnu bedre: skriv en kommentar på bloggen!

Forældrene er helt overrumplede, når børnene stolt kommer og viser, at de har vundet en knoldselleri i en eller anden leg. Hvordan kan det være en præmie? Fordi de tror, at børn kun vil vinde Bratz legetøj og den slags. Men nu har den her lille purk, som knap kan sige ‘knoldselleri’ fået den med hjem. Og han synes, det er fantastisk. (citat Trine Krebs)

I forbindelse med specialet har jeg blandt andet været ude og tale med en af de skønne kvinder fra Frugtformidlingen – Trine Krebs. Hun er klog og ved en masse om, hvordan man formidler sunde budskaber, uden at det bliver kedeligt. Da jeg alligevel var cyklet hele vejen til Valby, kunne jeg ligeså godt slå to fluer med et smæk, og fik udover et interview til mit speciale også stof til en artikel til temaet om fødevarekommunikation på Dansk Kommunikationsforenings hjemmeside. Som det for øvrigt står sløjt til med, da jeg har været begravet i et halvt tons bøger og alle andre i juleflæsk. Men tag lige og læs, hvad Trine siger her

Fordi der allerhelst skal være et billede på et blogindlæg, har jeg prydet denne blandede landhandel med et billede af havesyre næsten dækket af sne. Det skal minde os om, at der stadig kommer mad op af jorden, selv om man tror, alt er gået i stå 🙂 Billedet© er taget af Søren Wiuff. Tak for lån!

Jeg håber, at min fabuleren om dette og hint kan få jer andre til tasterne, for det er trist at se bloggen gå i hi som en bjørn. Kom nu, fortæl os, hvad I har gang i!

Risengrød

I denne juletid, hvor der spises mere risengrød end resten af året, vil jeg gerne opfordre andre til at prøve at lave grøden af brune korte/runde ris. Det smager godt og er sundere end den almindelige hvide risengrød. Nu skal det siges, at jeg er vokset op med den brune risengrød, så jeg skal ikke kunne sige, om der er tale om tilvænning 🙂

Glædelig jul!

Hvem ved noget om fødevarekommunikation?

Dansk Kommunikationsforening (www.kommunikationsforening.dk) har i deres nyeste udgave af deres blad, Kommunikatøren, et tema om fødevarekommunikation, altså kommunikation om fødevarebranchen, mad, producenter osv. I den forbindelse kunne de godt tænke sig at sætte yderligere fokus på temaet på deres hjemmeside. Derfor: Hvis du har nogle artikler liggende i skuffen (de må gerne være publiceret før), kan ryste noget godt ud af ærmet, eller selv arbejder med fødevarekommunikation og ved noget, andre kan have glæde at at vide, vil det være helt kanon.

Artiklerne skal være relevante for Kommunikationsfolk indenfor alle mulige brancher at læse, og emnerne kunne fx være:

• Formidling af fødevarer
• Kommunikation om fødevarer
• Kampagner
• Branding
• Design

Meget gerne med alternative vinkler!

Læs artiklerne fra Kommunikatøren her

Send gerne en mail på: evahel@itu.dk

En dåse med en fin mærkat

Er dåsetomat et politisk ukorrekt ord at bruge på Oprør fra Mavens egen blog?

Her på det seneste har jeg haft kontakt med en delegation af små napolitanske producenter af kvalitetsfødevarer, som kommer til København i næste uge og præsenterer deres produkter. Ikke kun dåsetomater. Også vin, olivenolie, kaffe, eddiker og meget meget andet. Men altså også dåsetomater. Ved den lejlighed har jeg sat mig ned for at greje forskellen på Nettos dåsetomater og en ægte campaniansk dåsetomat. Det drejer sig blandt andet om EU-mærker og tempo – og så er sorten i allerhøjeste grad afgørende.

En stolt tomat
I Napoliområdet i Syditalien har man en stolt tradition for at dyrke San Marzano tomater. Selvom tomaten tilsyneladende først kom til området i 1700-tallet som en gave fra det peruvianske kongehus, har Napolitanerne taget den til sig som deres egen. San Marzano er således den eneste type tomat, der må bruges på en ægte napolitansk pizza. Den lange, kødfulde tomat har en meget aromatisk, sød og syrefattig smag, og den egner sig specielt godt til simreretter som den italienske ragú. Stoltheden over San Marzano tomaten er så stor, at napolitanske grøntsagsavlere har fået ‘deres’ tomat certificeret med DOP mærket (Denominazione di Origine Protetta/ beskyttet geografisk status). Formålet med certificeringen er at beskytte lokale fødevarers ry ved at gøre det ulovligt at vildlede forbrugerne ved at kalde produkter for noget, de ikke er. Dette kan nemlig føre til en generel kvalitetsnedsættelse og et dårligt ry for de oprindelige produkter. Herhjemme kender vi vist bedst historien om fetaen, men certificeringen er vist faktisk sat i verden med et ædelt formål. Blandt andet ved jeg, at min gode ven og aspargesavler Søren Wiuff sammen med sine rødder ude i Lammefjorden har søgt om at få certificeret Lammefjordsaspargesen.

Men det var et sidespring. Man kan jo få San Marzano tomater mange steder fra – også danske. Det, der så åbenbart gør de her tomater så aldeles enestående, at de har fortjent et mærke er, at de høstes manuelt og gror i vulkansk jord, hvilket er hovedårsagen til den helt særlige søde og aromatiske smag. Tomaterne høstes, når de er modne, forarbejdes med det samme, hældes på dåse, dåsen lukkes og forsynes med DOP-mærket og et individuelt nummer for at gøre det hele endnu mere eksklusivt. Og det er derfor, en god tomat også kan være en dåsetomat. Har jeg ladet mig fortælle.

Jeg glæder mig til at smage på sagerne på mandag kl. 10 i Supermarco, hvor de napolitanske producenter kommer forbi Supermarco med deres dåser, pasta, olivenolie, likør, eddiker, kaffe og vin.

Hvis nogen ved noget om dåsetomater, som jeg ikke ved, hører jeg meget gerne om det!

Er supermarkederne unfair mod små producenter?

Caroline Lucas, som er medlem af EU-parlamentet for De Grønne i England, har sendt en mail med et spørgsmål rundt i EU. Spørgsmålet er ganske simpelt: Er supermarkedernes politik med til at presse små producenter af markedet, ødelægge variationen og forringe kvaliteten?

Caroline Lucas’ oprindelige mail kommer nedenfor – men hun vil gerne samle så mange eksempler som muligt fra alle medlemslandene. Derfor: Hvis I kender til eksempler på at små producenter er blevet holdt ude fra supermarkederne (fx på grund af lange betalingsfrister eller ublu krav om “hyldepenge”), på at det måske endda har ført til lukning af firmaer eller fyringer eller på at supermarkedernes krav har ført til forringelser af kvalitet og variation, så tøv ikke med at rapportere i kommentarsporet eller direkte til undertegnede på mogens@madkultur.dk.

Original mail
Concern has been growing throughout the EU over abuses of power by large supermarket chains. Earlier this year, a majority of MEPs called for the EU’s Competition Authorities to investigate claims that supermarkets/hypermarkets/discounters or other types of large food retailers were bullying suppliers and imposing unfair terms and conditions on them.

The Competition Authorities (DG Competition) say that they want to investigate but that they need first to have some proof of how the abuse of power by supermarkets is affecting consumers. We would like to gather as much information as possible which indicates that there is a problem across a range of EU member countries, in order to prompt an investigation.

WHAT EVIDENCE DO WE NEED?
Any evidence from European Union Member States which shows or suggests that:

1. The growth of large supermarkets in your country is leading to:
   • a. a reduction in choice of foods or food products
   • b. the disappearance of traditional or local foods
   • c. reductions in the quality of food or food products
2. Powerful supermarkets are imposing unfair terms and conditions on suppliers (e.g. farmers, food processors and importers). For example:
   • Supermarkets pay their suppliers unreasonably late
   • They demand changes to terms and conditions retrospectively (after they were previously agreed or after the product was delivered)
   • They demand payments in advance for giving suppliers space on their shelves
   • They demand money to finance promotions without prior negotiation with the supplier
   • They demand that suppliers pay for part of the supermarkets’ own advertising costs
   • They demand compensation from suppliers for wastage even when the supermarket itself is responsible for causing the waste
   • Suppliers are not given contracts so that they have no guarantees of fair treatment by the supermarket buyers
   • Any other practices which transfer excessive risks or unexpected costs to the suppliers
3. Any evidence which suggests that the abuse of power by supermarkets (as in 2 above) is causing suppliers to go bankrupt or is reducing the earnings of suppliers to such an extent that they can no longer afford to invest in their own equipment and infrastructure. (This may result in workers losing their jobs, or farmers not being paid what they had thought they would earn from selling to a supermarket/hypermarket/discounter)
   • Newspaper articles or reports in mainstream media or specialised trade media
   • Personal testimonies of suppliers either made to you or reported in the media
   • Any economic reports which suggest that suppliers are finding it difficult to survive because of the unreasonable demands made on them by supermarkets
   • Statistics on bankruptcies amongst agricultural suppliers or food processors
   • Evidence from trade unions, NGOs or farmers’ associations that suppliers to supermarkets are ‘cutting corners’ – treating workers badly, putting more workers on short term contracts, or paying their own suppliers late or not paying their suppliers in full
   • Questions raised in your parliament or reports commissioned by your own government, by Competition Authorities or by political parties
   • Reports of any surveys of public opinion
   • Personal impressions from friends and colleagues who have direct experience of being connected to a supply chain which serves an EU food retailer (e.g. they may themselves work for a retailer, supplier, processor, or be a farmer, worker or part of a local community where these businesses or agricultural activities are located)
   • Any other source.

WHAT FORM OF EVIDENCE ARE WE LOOKING FOR?
Any evidence, relating to the themes above, will be of interest to us. Evidence could take many forms and could include:

• Newspaper articles or reports in mainstream media or specialised trade media
• Personal testimonies of suppliers either made to you or reported in the media
• Any economic reports which suggest that suppliers are finding it difficult to survive because of the unreasonable demands made on them by supermarkets
• Statistics on bankruptcies amongst agricultural suppliers or food processors
• Evidence from trade unions, NGOs or farmers’ associations that suppliers to supermarkets are ‘cutting corners’ – treating workers badly, putting more workers on short term contracts, or paying their own suppliers late or not paying their suppliers in full
• Questions raised in your parliament or reports commissioned by your own government, by Competition Authorities or by political parties
• Reports of any surveys of public opinion
• Personal impressions from friends and colleagues who have direct experience of being connected to a supply chain which serves an EU food retailer (e.g. they may themselves work for a retailer, supplier, processor, or be a farmer, worker or part of a local community where these businesses or agricultural activities are located)
• Any other source

PLEASE NOTE: The evidence does not have to be perfect, nor does it need to be fully referenced. We need to demonstrate that there seems to be a problem and the more evidence we can gather, even if it is only anecdotal, the better. (It will then be the responsibility of DG Competition to undertake a thorough investigation which will need to depend on much higher standards of evidence). [We recognise that some of the information which you might want to send to us may need to be kept anonymous – if this is the case please make sure that the information is specific enough for it to be clear that it is a real example – so please include, if possible, what the type of problem was and the type of product, supplier, retailer and country involved].

WHO ARE WE?
We are a loose association of European Civil Society Organisations (CSOs), concerned with food, farming, environment and development issues. These CSOs together make up the AAI EU Supermarkets Group (Details of the Agribusiness Accountability Initiative can be found from its website.) The purpose of this group is to encourage EU Competition Authorities to re-think Competition Policy so that it controls not only over-powerful producers but also over-powerful retailers. Banana Link (UK) (www.bananalink.org.uk) is undertaking this research on behalf of these civil society organisations.

For more information about the organisations in the coalition and the issues we have looked at so far, please see EU MEP briefing paper at:

http://www.responsible-purchasing.org/assets/docs/EU%20MEP%20Retail%20Briefing.pdf

For more information about the Written Declaration signed at European Parliament please see.

http://www.europarl.europa.eu/activities/plenary/writtenDecl/wdFastAdopted.do?language=EN&startValue=10

10 (11) hurtige fra Oprør fra Maven-medlem Lotte Ernst

1. Hvem er du?

Madglad kvinde, der har arbejdet med forskellige sundhedsprojekter. Er nu ved at skrive mit speciale for Kræftens Bekæmpelse i Human Ernæring med fokus på den ernæringsmæssige kvalitet af sunde take-away-måltider tilbudt på arbejdspladser. Ønsker at bekæmpe ernæringsvrøvl og i stedet sætte fokus på sund og velsmagende mad, der ikke behøver at være en videnskab at gå til.

2. Hvorfor er du medlem af Oprør fra Maven?

For at finde inspiration til sundere og mere velsmagende mad af høj kvalitet og for at være med til at smække det gode budskab ud til andre.

3. Hvor køber du ind til daglig? Hvorfor?

Grønthandlere: udvalget er sjovere og større end Nettos sortiment. Netto: får dog også besøg – billigt, men dog med blik for, at noget mad godt kan være godt trods billigt. Desuden et rimeligt udvalg af økologiske basisvarer taget med at det er en discount-kæde, Irma: Dejligt udvalg af økologiske varer og ofte gode tilbud. Su’en rækker desværre ikke til Mad & Vin. Glæder mig til, at Torvehallerne (Israels Plads) åbner.

4. Hvad er god mad for dig?

Mad af høj kvalitet – helst med udgangspunkt i årstidens råvarer tilberedt med respekt for råvarerne.

5. Hvad ville du starte med at gøre, hvis du lige var blevet fødevareminister?

Sætte momsen på slik, kager og sodavand op og momsen ned på frugt og grønt.

6. Hvad er dit bedste argument for at handle økologisk?

Etisk forsvarligt og sundere for organismen

7. Hvad er din mest politisk ukorrekte last?

Køber for mange plastikposer i supermarkedet.

8. Har du været på Farmers Market i Danmark? Fortæl lidt om det.

Adskillige gange i Jægersborggade – et hyggeligt og idyllisk mini-torv, der sætter de positive sanse-mekanismer i sving.

9. Har du været på Farmers Market i udlandet? Var der noget at lære?

I USA: Foregik efter samme principper – dog var der også en del brugskunst og lign. udviklet i lokalsamfundet.

10. Hvilke foreningsarrangementer har vi mødt hinanden til?

Ingen

10 (11) hurtige fra Oprør fra Maven-medlem Karen Broström

1. Hvem er du?

Karen Broström, madskribent på Helsingør dagblad og selvlært kogekone

2. Hvorfor er du medlem af Oprør fra Maven?

Fordi jeg synes der skal mere fokus på det gode måltid, på rigtig mad og gode råvare.

3. Hvor køber du ind til daglig? Hvorfor?

Jeg køber ind i vores lokale små butikker, går på torvet om lørdagen, besøger og handler hos gårdbutikkerne i omegnen. Men nogen gange også i supermarkeder, for dagligdagen skal altså også hænge sammen.

4. Hvad er god mad for dig?

Rigtig mad og det er økologisk!

5. Hvad ville du starte med at gøre, hvis du lige var blevet fødevareminister?

Momsen væk på sunde fødevarer og på alt økologi.

6. Hvad er dit bedste argument for at handle økologisk?

Så er det uden sprøjtemidler, og det er produceret med omtanke.

7. Hvad er din mest politisk ukorrekte last?

Nescafe

8. Har du været på Farmers Market i Danmark? Fortæl lidt om det.

Desværre

9. Har du været på Farmers Market i udlandet? Var der noget at lære?

Nej

10. Hvilke foreningsarrangementer har vi mødt hinanden til?

Ikke nogen endnu, men jeg glæder mig.

Politikens øko-demagogi

I en artikel på politiken.dk fra den 29. oktober 2008 med titlen “Vin indeholder sprøjtegifte” gør københavnerbladet sig igen skyldig i unødvendigt følelsesladet retorik i sin politisk korrekte promovering af økoprincipperne.

I artiklen redegøres der for, hvordan en undersøgelse foretaget af en række europæiske naturfredningsforeninger har påvist forekomsten af kemikalierester i konventionelt producerede vine, mens de testede økovine var fri for rester. En åbenlyst inhabil medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening er citeret for at mene, at resultatet er “lidt rystende”.

Fødevarestyrelsen testede så sent som i 2007 55 vine på det danske marked. Ingen af dem overskred grænseværdierne for forekomsten af pestcidrester. Civilingeniør i styrelsen citeres for at specificere, at: ”Den nye undersøgelse påviser jo heller ingen sundhedsfare ved kemikalieindholdet. Undersøgelsen viser blot, at der rent faktisk findes rester af pesticider i vinen”.

Af rapporten “Pesticidrester i fødevarer 2007 – Resultater fra den danske pesticidkontrol” fremgår det, at vin indtager en beskeden 7.-plads på top-20-listen over danskernes kilder til pesticidrester, til trods for vores prominente position i vinkonsumptionsstatistikkerne med 30 årlige liter per lever. Mere end i noget andet ikke-vinproducerende land i verden. De store syndere er snarere æbler, hvedebrød og kartofler, mens pærer, tomater og agurker kun er en smule vigtigere kilder end vin.

At der er pesticidrester i vin er uheldigt, og det er afgjort relevant at påpege, at det i princippet er en unødvendig kilde, når der nu findes så mange glimrende økovine. Men hvor er overskriften “Agurker indeholder sprøjtegifte” eller “Der er gift i æblerne”? Og hvad ville man egentlig opnå med sådanne unuancerede udbasuneringer, foruden at lægge til offentlighedens stigende frygt og forvirring overfor de diætråd, der som en anden tennisbold snart flugtes til én banehalvdel, snart til den anden?

Hvor debatten igennem 90′erne var præget af en offentlig skepsis over for fordelene ved det røde ø, der blev indført i 1989, så har strømningen de senere år været på ø’ets side. Dette til stor glæde for avlere og bevægelsen som sådan, der oplever en voldsom omsætningsstigning for tiden, fx 33 % større økoomsætning i danske supermarkeder fra 2006 til 2007.

Det har gjort diskussionen til et allemandseje og som sådan et attraktivt stofområde for de brede medier, der ikke tøver med at score et billigt point eller to på at løbe med tendensen. Et andet eksempel herpå var under overskriften “Økologiske æg smager bedst” (se, hvad der var galt med den, her) fra politiken.dk den 19. marts 2008.

Det er brandærgerligt, at de gode intentioner bliver forvaltet med så lidt saglighed, for det skader åbenlyst den økologiske sag, når argumenterne bliver populistiske og sensationssøgende. Det handler tilsyneladende mere om catchy overskrift til at browntongue husarerne i fx Politikens sociokulturelt homogene læserskare, end at oplyse om reelle fordele og ulemper ved hhv. økologisk og konventionel vinproduktion og -indtag.

De journalister, som behandler emnet økologi, bør bruge mere energi på at skelne mellem videnskabelig evidens og anekdotisk vidnesbyrd, hvis artiklerne skal vise andet end skribentens personlige holdning til emnet. Og så bør der skrues en kende ned for pathos i retorikken, hvis betegnelsen “journalistik” skal kunne anvendes om behandlingen.