De sidste par uger har jeg været meget overskudsagtig. Ikke på det virtuelle plan – som min mangel på aktivitet både her og på madbloggen tydeligvis vidner om – men i den der virkelige verden, I ved nok. Jeg har været til ind til flere gå-hjem-møder sammen med andre af min slags – akademikere med hang til finkultur. Når vi mødes, foregår det pæne steder, som nærmest driver af kultur på den dyre måde. For eksempel gastronomiflagskibet Nimb. 

Men det i denne sammenhæng mest interessante gå-hjem-møde var nok det på Dansk Designcenter i sidste uge. Her åbnedes en udstilling om emballage, som skulle sætte fokus på, hvordan nordisk madkultur kan iscenesættes designmæssigt. Der var en succeshistorie i form af en bornholmsk producent af kiks, som ved at ændre sin emballage havde fået hul igennem til de store supermarkedskæder.

Jeg synes dog, mange har en tendens til at glemme det virkeligt vigtige i denne sammenhæng: At vi i forhold til at få de gode, danske fødevarer ind i vores egen bevidsthed såvel som på det internationale landkort, mangler nogle overordnede regionale retningslinier, á la den franske AOC-ordning. Vi kender alle sammen en Comté eller Parmaskinke, hvorimod den enkelte producent er mindre relevant. Grundlæggende kvalitetskriterier og egnsspecifikke terroirbestemmelser er i mine øjne grundstenen i en overordnet branding af Danmark som leverandør af gode fødevarer.

Problemet er, at der findes mange gode fødevarer, men oplæringen af markedet er endnu ikke sket. Vi ved ikke, hvad der er godt og hvad der ikke er så godt. Det kan godt design i mine øjne ikke hjælpe på – tvært imod er der fare for, at producenter med råd til gennemtænkte designlinier vil blive betragtet som dygtigere end producenter, som leverer et bedre produkt men ikke pakker det så pænt ind.

PT er det vist kun Lammefjordsguleroden og Samsøkartoflen som har opnået en egnsspecifik klassifikation, jeg ikke kender navnet på. Hvis vi får mere af den slags vil det blive nemmere for os forbrugere at overskue det stigende udbud af egnsspecialiteter, samtidig med at det vil være nemmere for de gode producenter at få afsat deres varer. Det vil igen føre til en øget interesse for at producere gode ting, som kan opnå klassifikationerne.

En god nyhed her i markedssæsonen:
Undertegnede omtalte fødevareminister Eva Kjer Hansens tiltag på området regelforenkling da det blev annonceret for tre måneder siden, og nu kommer de første regelændringer:

• Forenkling af egenkontrol i markedsboder
• Lettere transport af fødevarer fra supermarkeder til den endelige forbruger
• Ophævelse af kødproduktbekendtgørelsen

Af speciel interesse her er selvfølgelig det første punkt:

Mindre papirarbejde for markedsboder
Egenkontrol og dokumentation for markedsboder kan forenkles. Det sker ved, at undtage markedsboder, der kun sælger frugt, grøntsager og andre holdbare, ikkeletfordærvelige fødevarer som f.eks. te, kaffe, brød, fra kravet om egenkontrol. Samtidig præciseres det, at egenkontrollen i de øvrige markedsboder med letfordærvelige fødevare kan begrænses til overvågning af temperatur under opbevaring og tilberedning.

Som en fætter, der åbenbart er inde i de ting, gjorde mig opmærksom den anden dag, så rundede vi sidste år det punkt, hvor der nu i Danmark er ansat flere til at kontrollere end der er folk der kan leve af at have landbrug som hovederhverv. (Der er masser af penge at tjene på fødevarer, så længe man ikke giver sig i kast med at dyrke dem!)

Der er selvfølgelig en masse gode grunde til at kontrollere fødevaresikkerheden, problemet er snarere med den måde det bliver gjort på. Eftersom regler avler regler (og kontrollanter skal retfærdiggøre deres eksistens), så har omfanget og arten antaget dimensioner der ville være komiske hvis de ikke var tragiske. Specielt egenkontrollen har været en anstødssten, fordi den måde den har været håndhævet på har udviklet sig til et postmodernistisk stykke gadeteater, hvor det der kontrolleres primært er kontrollen. Ikke det som kontrollen (egenkontrollen) skal kontrollere, hvis man må sige det sådan.

Som da Nøragergaard ostevognen der deltager i Farmers Market Nørrebro fik en bøde på 15.000 for ikke at have egenkontrolmappen i bilen på en markedsdag – fordi han lige havde gjort vognen ren. Han havde juridisk været bedre stillet med en beskidt bil med mappe end han var med en ren bil uden mappe. Og det kan vel ikke være meningen? Man må vel fastholde at formålet er at undersøge noget andet end regler (hygiejne og rengøring, f.eks.).

Og så vidt jeg kan læse Fødevareministeriets pressemeddelelse, så lader det til at regelændringen og præciseringen er et skridt i den rigtige retning.