De sidste par uger har jeg været meget overskudsagtig. Ikke på det virtuelle plan – som min mangel på aktivitet både her og på madbloggen tydeligvis vidner om – men i den der virkelige verden, I ved nok. Jeg har været til ind til flere gå-hjem-møder sammen med andre af min slags – akademikere med hang til finkultur. Når vi mødes, foregår det pæne steder, som nærmest driver af kultur på den dyre måde. For eksempel gastronomiflagskibet Nimb. 

Men det i denne sammenhæng mest interessante gå-hjem-møde var nok det på Dansk Designcenter i sidste uge. Her åbnedes en udstilling om emballage, som skulle sætte fokus på, hvordan nordisk madkultur kan iscenesættes designmæssigt. Der var en succeshistorie i form af en bornholmsk producent af kiks, som ved at ændre sin emballage havde fået hul igennem til de store supermarkedskæder.

Jeg synes dog, mange har en tendens til at glemme det virkeligt vigtige i denne sammenhæng: At vi i forhold til at få de gode, danske fødevarer ind i vores egen bevidsthed såvel som på det internationale landkort, mangler nogle overordnede regionale retningslinier, á la den franske AOC-ordning. Vi kender alle sammen en Comté eller Parmaskinke, hvorimod den enkelte producent er mindre relevant. Grundlæggende kvalitetskriterier og egnsspecifikke terroirbestemmelser er i mine øjne grundstenen i en overordnet branding af Danmark som leverandør af gode fødevarer.

Problemet er, at der findes mange gode fødevarer, men oplæringen af markedet er endnu ikke sket. Vi ved ikke, hvad der er godt og hvad der ikke er så godt. Det kan godt design i mine øjne ikke hjælpe på – tvært imod er der fare for, at producenter med råd til gennemtænkte designlinier vil blive betragtet som dygtigere end producenter, som leverer et bedre produkt men ikke pakker det så pænt ind.

PT er det vist kun Lammefjordsguleroden og Samsøkartoflen som har opnået en egnsspecifik klassifikation, jeg ikke kender navnet på. Hvis vi får mere af den slags vil det blive nemmere for os forbrugere at overskue det stigende udbud af egnsspecialiteter, samtidig med at det vil være nemmere for de gode producenter at få afsat deres varer. Det vil igen føre til en øget interesse for at producere gode ting, som kan opnå klassifikationerne.