Velkommen til Oprør fra Mavens blog
Denne blogs formål er at være det naturlige møde- og debatsted på nettet for medlemmer af foreningen Oprør fra Maven - og for andre levende væsener, som interesserer sig for madkvalitet og nemmere tilgang til gode fødevarer. Det er også her, medlemmerne kan dele ud af tips om indkøbs- og tilberedningsmuligheder for de gode råvarer.
Er du medlem af Oprør fra Maven og har du noget på hjerte?
I skrivende stund er vi 12 redaktionsmedlemmer og skribenter på bloggen. Men vi mangler altid flere, som vil være med til at sprede det gode budskab og sparke gang i debatten om madkvalitet og tilgængelighed.
Del dine opskrifter, erfaringer med gode råvarer, idéer til og oplevelser fra foreningsarrangementer, meninger om madkvalitet og meget andet med os og de øvrige medlemmer af Oprør fra Maven. Du kan enten blive fast bidragyder eller blot sende dine indlæg til os. Uanset hvad skal du sende os en mail.
Vores emailadresse er ofmblog @ gmail.com
Hvem skriver på bloggen?
P.t. er vi:
- Amalie Ørsted: Kokkeelev og meningsmaskine. Skribent på Madbloggen
- Mogens Bisgaard: PR-mand og leksikon udi fødevareforskning. Indehaver af bloggen Madkultur
- Lene Haubroe: Kolonihaveejer, madelsker og rygeostekspert
- Morten Vest Hansen: Cand.mag og fødevarepolitisk analyseekspert. Indehaver af bloggen Etikur
- Lisbet Foged: Freelancejournalist, madskribent og fynbo
- Preben Bech: Hjemmegastronom, haveejer og skolelærer
- Eva Helbæk: IT-kommunikatør, restauratør og indehaver af dyre restaurantvaner. Medstarter af Madbloggen
- Mette Helbæk: Madredaktør på spiseliv.dk
- Jonas Sahl: Journaliststuderende, blogger på jonassahl.wordpress.com
- Rasmus Holmgård: Vinskribent, foredragsholder, gastronomisk analytiker, æstet og realist. Blogger om smagens univers på hipsomhap.wordpress.com
- Anders Halskov-Jensen: Vin- og madskribent, kogemand og indehaver af mad- og vinbloggen spis&drik
- Berith Reinholt Høstrup: Studerer human ernæring og er pt. bloggens eneste jyde.
- Katrine Klinken: Kok, kogebogsforfatter, formand for Oprør fra Maven og meget andet. www.klinken.dk
- Karen Broström: Kogekone og madskribent på Helsingør Dagblad. Blogger om mad på http://www.urtekram.dk/blog. Karens hjemmeside: www.brickside.dk/karen

Hej venner
I min egenskab af absolut blog-novice både henrykkes jeg voldsomt over den rigdom af viden, idéer, holdninger og ja, liv, som åbenbares i det danske blog-univers – og ærgres over min manglende indsigt i, hvordan jeg gør mine egne netop initierede kragetæer vitterligt for alverden.
Hvis I med et hurtigt kig på de første fem indlæg siden forrige uge vurderer, at der er potentiale til at trække faglig og inspiratorisk substans til Oprør fra maven, leverer jeg gerne gastronomiske skriblerier efter bedste evne.
Giv lyd