Politiken har med hjælp fra Hotel & Restaurantskolen i København testet bearnaisesovs (læs testen her). Købe- og pulversovsene klarer sig lige så godt som hjemmelavede bearnaiser. Resultatet illustrerer to af mine faste kongspointer med bravur.
Den første er, at oprindelseshistorie – jeg kalder det et sekundært værdiparameter (der findes mange) – er udslagsgivende for vores kvalitetsvurdering, og at kun blindsmagning kan blotte det faktum.
Læg mærke til, at kun to af testdeltagerne giver høje vurderinger til de to hjemmelavede sovse, nemlig de to deltagere, som ved hjælp af lyden finder ud af, at de to specifikke sovse er hjemmelavede. Jeg vil tillade mig at tvivle på, at de havde vurderet sovsene så højt, hvis de havde været døve.
Pointe nummer to er, at selvom de to skarpsindige sovselyttere ikke vurderer sovsens smag, men i højere grad deres egen sociokulturelle værdisættelse af begrebet “hjemmelavet” i forhold til “pulver” etc., så er det faktisk resten af testpanelet, som bliver snydt.
Det gør de, fordi sovsen har til formål at skabe nydelse og glæde, og det formål opnås langt lettere, når sovsen er hjemmelavet. Vi behøver faktisk ikke engang at smage den for at blive glade for den.
Jovist, der er en stribe funktioner i forhold til resten af retten, som sovsen skal katalysere, men grundlæggende spiser ingen bearnaisesovs for at blive sund, mæt, klog eller tynd. Det handler om oplevelse. Og den oplevelse bliver nu engang større, når vi har et positivt grundlag for vores vurdering. En ramme at sætte den mere sanselige del af oplevelsen ind i.
Det er med andre ord en praktisk utopi at foretage en objektiv kvalitetsvurdering af en pulversovs og en hjemmelavet sovs, hvis man ved, hvilken der er hjemmelavet.
Og hvem gider også det? Bare giv mig den hjemmelavede.
Tja, det er da påfaldende at dommerne ikke engang ved hvordan ægte bearnaise sauce laves, siden hvornår har kødglace været en del af bearnaise sauce??
Fantastisk at der på skolen doceres hvordan bearnaise sauce lyder og ikke hvordan den smager.
mvh. Poul Olesen
Testen understøtter også en af mine hovedteorier omkring bearnaisepræferencer, som jeg gerne lufter højlydt og ofte: (Visse) folk har vænnet sig til smagen af Knorr-bearnaise, og foretrækker derfor den fremfor den ægte vare. Jævnfør den ene smagers kommentar om danskernes yndlings-fredagsindkøb nummer 1: ‘En perfekt sauce’.
Og nu har jeg jo meget stor respekt for vores begge to’s smagekollega Michael René, men tænk aldrig at spise bearnaise…! Det er jo netop en Rasmus Holmgård-ting, at vil man smage og vurdere, må man være enige om kriterierne. Det er testpersonerne tilsyneladende ikke helt.
PS: Jeg vil selvfølgelig også helst have den hjemmelavede, den har jeg vænnet mig til, og jeg byder hellere min krop 200 gram smør i flydende form end diverse E-numre og smagsforstærkere, jeg ikke kender effekten af.
Helt enig med dig Mette
(Visse) folk har vænnet sig til smagen af Knorr-bearnaise, og foretrækker derfor den fremfor den ægte vare. Jævnfør den ene smagers kommentar om danskernes yndlings-fredagsindkøb nummer 1: ‘En perfekt sauce’.
Jeg vil også hellere ha “The real thing ”
og så synes jeg den hjemmelavet opskrift hurtigt fik skræmt folk væk…
Something is rotten in the state of Denmark
Hvad sker der?
Hvordan i helvede kan knorr komme på en tredjeplads lige efter den hjemmelavede- det begriber vi simpelthen ikke.
Hvem er disse såkaldte smagsdommere.
Helt seriøst- STOP!
Få dem ud, send dem væk, slut.
Ps. Det er ikke en dejlig dag!