Denne opskrift er udviklet af Malis Ravn – www.basilika.dk - og blev serveret ved et Farmers Marked i Æbeltoft.
Grillet kød med hvid balsamico sirup, honning og frisk rosmarin
Egnet grill-kød skæres i store klodser ca. 4 × 4×4 cm. Det kan være kød fra en lammekølle, skinkesteg eller okseinderlår.
Siruppen tilberedes i forvejen:
Hvid balsamico sirup med honning
5 spsk. honning
1 dl hvid balsamico eddike
4 fed hvidløg
Flagesalt
Frisk rosmarin
Honning og eddiken kommes i en gryde og koger stille i ca. 5 min. Hvidløg pilles og snittes og kommes i den varme sirup. Lad hvidløgene karamellisere i siruppen til de er blevet gyldne og sprøde.
Rosmarin snittes fint og kommes i en skål for sig.
Kødet grilles på alle fire sider, lægges på et serveringsfad og drysses med flagesalt, overhældes i siruppen og fintsnittet rosmarin drysses over.