Denne opskrift er udviklet af Nethe Plenge til høstmarkedet på Fuglebjerggård den 3. september 2007.
Rødbedesalat
Skyl
1 kg rødbeder
Og sæt dem over at koge i en gryde med vand. De skal koge 30–45 minutter.
Når de er færdige, hældes vandet fra gennem et dørslag – og de bruses hurtigt over med koldt vand.
Smut skindet af dem, skær toppen af og skær dem i tern på ½ × ½ cm.
Imens rødbederne koger, skrælles
½ kg rødbeder.
Skær dem i små tern – ½ × ½ cm.
Mariner dem straks i
Ca. 5 spsk. kirsebæreddike og lidt salt.
Skræl og skær
2 små rødløg i bitte små tern også.
Skyl et bundt kørvel og hak eller pluk det groft.
Bland en dressing af:
3 spsk. frisk revet peberrod
3 spsk. grov Dijon-sennep
2 spsk. olivenolie
4 spsk. rørsukker.
Bland rå og kogte rødbeder, kørvel og løg med dressingen.
Smag rødbedesalaten til igen, når den har trukket. Smagen skal være sød-syrlig med varme af peberrod, sort peber og sennep. Kan holde flere dage i køleskab.